Søgning

   Tema
   Søgeord

Kylling på Grillen Marinader og Rubs Sauce Dip og Dressinger MajsPLUS Kylling Salater Aftensmad Udnyt resterne... Klassiske kyllingeretter Wokretter med kylling Børnevenlige opskrifter Madpakker og Sandwich Kylling på kort tid Supper Små lette retter Simre-retter
 

Sønderjyske solæg med sprød kylling

 

 


Sønderjyske solæg med sprød kylling
10 personer

Ingredienser:
10 stk. kyllingebrystfileter med skind

Solæg:
175 g salt
1½ kogende vand
650 g rødkål
10 stk. æg

8 stk. forårsløg
3 dl mayonnaise
2 spsk. sennep
rapsolie
salt og peber
karse

Tilberedning:
Start med at forberede solæggene et par dage i forvejen.

Kog saltet op i 1½ l vand. Snit rødkålen fint, kom det i gryden og lad det koge i 30 minutter. Sig rødkålen fra og lad det blå vand køle af.

Kog æggene i almindeligt vand i 20 minutter. Bank æggeskallen let på alle æggene og læg dem i det blå rødkålsvand.

Lad dem stå i køleskabet i 2-3 dage og trække. 

Rens forårsløgene og hak dem fint. Rør mayonnaise med sennep, hakkede forårsløg, 2 spsk. rapsolie og smag dressingen til med salt og peber.

Varm lidt rapsolie på panden, drys kyllingeskindet med salt og steg kyllingebrystfileterne på panden i 5 minutter på hver side. Start med skindsiden nedad.

Pil solæggene og frigør blommen med en lille ske. Kom en skefuld dressing i hvert æg, top med æggeblomme og pynt med karse.

Server de flotte marmorerede solæg med tykke skiver af sprødstegt kylling.

 


 

 
Print opskriften
Gem opskriften