Søgning

   Tema
   Søgeord

Kylling på Grillen Marinader og Rubs Sauce Dip og Dressinger MajsPLUS Kylling Salater Aftensmad Udnyt resterne... Klassiske kyllingeretter Wokretter med kylling Børnevenlige opskrifter Madpakker og Sandwich Kylling på kort tid Supper Små lette retter Simre-retter
 

Kyllingeforårsruller med Thaisalat

 

 


Kyllingeforårsruller med Thaisalat
10 personer

Ingredienser:
30 stk. kyllingeinderfileter
Vand
½ stk. hvidkål
5 spsk. østerssauce
3 spsk. solsikkeolie
1 håndfuld mynte
1 håndfuld koriander
Kogende vand
40 stykker rispapir, 16 cm
4 stk. agurker
15 stk. forårsløg 
1½ dl sød chilisauce
1 lille rød chili
1 bk. el. 3 håndfulde thailandsk basilikum
1½ kg edamamebønner
Havsalt
1 liter solsikkeolie
Ekstra sød chilisauce

Tilberedning:
Kom kylling inderfileterne på en pande og tilsæt vand så de dækkes halvt. Pocher inderfileterne på panden i ca. 2 minutter på hver side.

Tag inderfileterne af panden, lad dem køle af og findel dem.

Snit hvidkålen fint og rist den kort på en pande i solsikkeolie og østerssauce.

Vend hvidkålen med kyllingekødet og tilsæt mynte og koriander.

Dyp et rispapir i kogende vand og læg det på et rent fugtigt viskestykke. Kom 2 skefulde kyllingefyld på hvert rispapir og rul dem sammen med bukkede sider.
 
Skyl agurkerne, skær enderne af og høvl agurkerne med en kartoffelskræller. Rens forårsløgene og snit dem fint. Vend agurkestrimler og forårsløg med chilisauce, hakket frisk chili og thaibasilikum.

Kom de frosne edamamebønner i kogende vand i ca. 5-7 minutter. Lad bønnerne køle af og drys med havsalt.

Varm solsikkeolien op på panden og dybsteg alle kyllingerullerne til de er gyldne og sprøde.

Server de afkølede kyllingeforårsruller med edamamebønner og sød chilisauce.

 

 
Print opskriften
Gem opskriften