Søgning

   Tema
   Søgeord

Kylling på Grillen Marinader og Rubs Sauce Dip og Dressinger MajsPLUS Kylling Salater Aftensmad Udnyt resterne... Klassiske kyllingeretter Wokretter med kylling Børnevenlige opskrifter Madpakker og Sandwich Kylling på kort tid Supper Små lette retter Simre-retter
 

Æggebagt kylling med spinat

 

 


Æggebagt kylling med spinat
4 personer

400 g kogt eller stegt økologisk kyllingekød
1 løg i tynde skiver
25 g smør
300 g friske spinatblade
1 rød chili i tynde strimler
salt, peber
4 æg
2½ dl mælk
50 g reven emmentaler
½ tsk salt
10 omgange fra peberkværn

Pynt
1 par klaser cocktailtomater, som langtidsbages i ovnen 2-3 timer ved 100 grader eller rist dem i lidt olie på en pande.

Tilberedning:
Skær kyllingekødet i mindre stykker. Sauter løget i smør i 5 minutter uden at brune. Vend spinatblade og chili i og damp et minut. Tilsæt kyllingekød og krydr med salt og peber.
Pisk æg, mælk, ost og krydderier sammen. Bland kyllingekød, løg og chili i. Kom blandingen i en smurt form og stil det i ovnen ved 180 grader i ca. 45 minutter, til æggemassen er stiv.

Server retten med grøn salat og grovbrød.

TIP!
Retten kan tilberedes i en tærteform.
Portionen kan gøres større og bages i en bradepande.
Skær den færdige ret i firkanter.

 
Print opskriften
Gem opskriften