Hot Wings med dip
Opskrift til 4 personer

Ingredienser:

1 pose Hot Wings

Guacamole:
1 stk. avokado, moden og befriet for sten og skal
1 spsk. creme fraiche
¼ fed hvidløg, knust
½ spsk. citronsaft  
Salt og peber


Humus:
1 dåse kikærter, vandet sigtes fra
½ dl olivenolie
1 spsk. citronsaft
1 tsk. karry
1 tsk. spidskommen (kan udelades)
Salt

Ketchup:
1 stk. snack peber, befriet for kerner
½ stk. rød chili
1 stk. skalotteløg, hakket
2 spsk. olivenolie
½ dåse flåede tomater
1 lille dåse koncentreret tomat
1 spsk. farin
1 spsk. soja

Tilberedning:
Tilbered Hot Wings efter anvisningen på pakken.

Guacamole: Avokado moses og blandes med de øvrige ingredienser.

Humus: Alle ingredienser til Humus blendes sammen på en foodprocessor.

Ketchup: Sauter snack peber, løg og chili i olivenolien. Tilsæt koncentreret tomat og lidt efter de flåede tomater, soja og farin. Lad blandingen simre i ½ t. Blend grundigt og køl af inden brug. Server de varme Hot Wings med humus, ketchup og guacamole.

HKScan Denmark A/S - Tværmosevej 10 - 7830 - Vinderup - Danmark - +45 9995 9595 - info@rosepoultry.dk - www.rosepoultry.dk/opskrifter