Dansk økologisk bondekylling med gorgonzola
Opskrift til 10 personer

Ingredienser:

2-3 stk. danske øko-kyllinger ca. 3½ kg
500 g gorgonzola
1 dl rapsolie
1 helt hvidløg
4 peberfrugter grøn/rød
olivenolie
15 blommetomater
1 franskbrød uden skorpe
1 dl olivenolie
2 agurker
1 bdt bredbladet persille
1 glas blomsterkapers
150 g sorte oliven

Tilberedning:
Tænd ovnen på 180° C. 
Løft forsigtigt skindet på kyllingerne og fordel gorgonzolaen under kyllingernes skind. Smør kyllingerne med rapsolie og gnid dem med et halveret hvidløg. Steg kyllingerne i ovnen i ca. 1½ time. Smør peberfrugterne med olivenolie og bag dem i ovnen i ca. 15 minutter. Bræk brødet i større stykker, vend dem i olivenolie og rist dem gyldne på en pande. Halver tomaterne og steg dem på panden i ca. 2 minutter på hver side ved middel varme. Halver agurkerne på langs, skrab kernerne ud med en ske og skær agurkerne i skiver. Rens de bagte peberfrugter og skær dem i stænger. Skyl og pluk persillen groft. Vend alle grønsagerne sammen i en stor skål og anret dem på et fad med blomsterkapers, persilleblade, oliven og de ristede brødstykker.

HKScan Denmark A/S - Tværmosevej 10 - 7830 - Vinderup - Danmark - +45 9995 9595 - info@rosepoultry.dk - www.rosepoultry.dk/opskrifter