Kylling Danoise med rabarberkonpot fra Sjælland
Opskrift til 10 personer

Ingredienser:
20 stk. kyllingeunderlår
½ dl rapsolie
salt
1½ kg nye kartofler
1 bundt persille
2 stk. citroner

Rabarberkompot
1 kg g rensede rabarber, evt. frost
2 dl sukker (60 g)
1 vaniljestang
1½ dl vand

Flødedressing:
½ dl frisk citronsaft
½ dl sukker
½ l piskefløde
salt og kværnet peber

Tilberedning:
Skyl og rens rabarberne og skær dem i mindre stykker. Læg rabarberne i en gryde og vend dem med sukker. Flæk vaniljestangen på langs og kom den i gryden. Tilsæt vand og kog rabarberne møre i ca. 10 minutter. Hæld kompotten i en skål og server den afkølet til kyllingelårene.

Flødedressingen: Pisk citronsaft med sukker, tilsæt piskefløden og pisk til en ensartet creme. Smag til med salt og kværnet peber og evt. mere citronsaft.

Tænd ovnen på 180° C.

Dup kyllingelårene med køkkenrulle, pensl med rapsolie og drys med salt. Steg kyllingelårene i ovnen i 20 minutter.

Kog kartoflerne i letsaltet vand i 12 minutter. Hak persillen groft og vend det med revet citronskal. 

Drys kyllingelårene med citronpersille 5 minutter inden de er færdig stegt.

Vend de kogte kartofler i resten af citronpersillen og server dem til de varme kyllingelår med rabarberkompot og flødedressing.

 

 

 

HKScan Denmark A/S - Tværmosevej 10 - 7830 - Vinderup - Danmark - +45 9995 9595 - info@rosepoultry.dk - www.rosepoultry.dk/opskrifter