Kylling med tranebærkompot
Opskrift til 10 personer

20 stk. kyllingeoverlår
1½ kg små kartofler
½ dl olivenolie
½ dl groft salt
500 g kantareller
15 g smør
250 g brombær
250 g blåbær
grøn ærtetop

Tranebærkompot:
2 stk. økologiske appelsiner
500 g tranebær
2½ dl sukker
kværnet peber

Tilberedning:
Tænd ovnen på 210° C.
Start med at lave tranebærkompotten. Riv appelsinerne med et juliennejern og pres appelsinsaften, ca. 2. dl. Skyl tranebærrene og kom dem i en gryde med appelsinskal, -saft og sukker. Kog det hele ind til en grov kompot i ca. 10 minutter. Smag tranebærkompotten til med kværnet peber og evt. ekstra sukker. 
Rens kartoflerne vend dem i olivenolie og salt og bag dem i ovnen i 30 minutter. Pensl kyllingelårene med olie og steg dem i ovnen i 20 minutter på nederste rille. Rens kantarellerne og steg dem i smør på panden i et par minutter. Tilsæt blåbær og brombær og steg i yderligere 1 minut. Anret de bær og svampe med kyllingelår, tranebærkompot og saltbagte kartofler. Pynt evt. med frisk grøn ærtetop. 
 

HKScan Denmark A/S - Tværmosevej 10 - 7830 - Vinderup - Danmark - +45 9995 9595 - info@rosepoultry.dk - www.rosepoultry.dk/opskrifter