Satay spyd
Opskrift til 4 personer

Ingredienser:
1 pk./400 g hakket kyllingekød
½ tsk. koriander (stødt)
½ tsk. spidskommen (stødt)
1 tsk. karry
1 spsk. frisk ingefær, revet
1 fed hvidløg, revet
1 stk. æggeblomme
1-2 spsk. kokosmælk
Salt
8 stk. træ spyd

Satay sauce:
2 dl kokosmælk
60 g peanutbutter
Limeskal og saft fra 1 usprøjtet lime
1 tsk. soja
1/2 fed hvidløg
Salt

Pynt:
2 spsk. peanuts, hakkede
2 spsk. koriander , hakkede


Tilberedning
Læg træspyd i koldt vand. Vend det hakkede kyllingekød sammen med de tørrede krydderier. Tilsæt æggeblomme, ingefær og hvidløg, og rør sammen. Kom 1-2 spsk. kokosmælk i og smag til med salt. Fugt hænderne let og form farsen omkring træspyddene. Steg kyllingespydene på en middel varm pande i stegeolie cirka 10 minutter.

Blend alle ingredienserne til sataysaucen , undtagen salt, sammen. Smag til med salt.

Server de ristede kyllingespyd overhældt med sataysauce, pyntet med hakkede peanuts og frisk koriander.

HKScan Denmark A/S - Tværmosevej 10 - 7830 - Vinderup - Danmark - +45 9995 9595 - info@rosepoultry.dk - www.rosepoultry.dk/opskrifter