Brunkål med kyllingelår
Opskrift til 10 personer
Ingredienser:
20 stk. kyllingeunderlår
300 g bacontern
3 spsk. smør
2 spsk. rapsolie
2 stk. hvidkål
4 stk. porrer
6 stk. gulerødder
180 g sukker
5 spsk. smør
ca. 5 dl vand/bouillon
3 stk. laurbærblade
salt og peber
rugbrød
sennep
persille
 
Tilberedning:
Dup kyllingelårene tørre med et stykke køkkenrulle. Brun baconternene i en gryde uden fedtstof og lad dem afdryppe på et stykke køkkenrulle. Tilsæt smør og olie i gryden og brun kyllingelårene i gryden i et par minutter. Brun et par lår af gangen og læg dem til side. 
Skær hvidkålen i kvarte, fjern stok og de yderste blade og snit hvidkålen i strimler. Rens porrerne, skræl gulerødderne og skær det hele i skiver. Smelt sukkeret i en stor gryde til det er gyldent og tilsæt smør til det karamellisere. Brun hvidkålen i gryden under omrøring og tilsæt porrer og gulerødder. Tilsæt vand, laurbærblade og kyllingelår, sku ned for varmen og lad det simre under låg i 25-30 minutter til kyllingelårene er stegte. Vend de stegte bacontern i brunkålen og server med rugbrød, sennep og frisk persille.
HKScan Denmark A/S - Tværmosevej 10 - 7830 - Vinderup - Danmark - +45 9995 9595 - info@rosepoultry.dk - www.rosepoultry.dk/opskrifter