Gratinerede kyllingekokotter
Opskrift til 10 personer

Ingredienser:
1,2 kg hakket kyllingekød
800 g pasta, suppehorn
2 bdt porrer
2 fed hvidløg 
75 g smør
3-4 dl piskefløde
2 spsk sennep
½-1 dl hakket estragon  
salt og peber
400 g revet ost
1 dl rasp
evt. salat

Tilberedning:
Tænd ovnen på 180 grader.
Kog pastaen i letsaltet vand efter anvisning på pakken. Skyl og rens porrerne og skær dem i skiver. Pil hvidløgene og hak dem fint. Smelt smørret i en gryde, tilsæt hvidløg og porreskiver og steg dem i et par minutter. Tilsæt hakket kyllingekød og steg det i gryden. Tilsæt piskefløde, sennep, hakket estragon salt og peber. Vend den kogte pasta i kyllingeporresaucen og tilsæt halvdelen af osten. Fordel kyllingeblandingen i 10 smurte koketter/ildfaste forme. Vend resten af osten med rasp, drys det på kyllingekoketterne og bag dem i ovnen i 15-20 minutter. Serveres evt. med en grøn salat.

HKScan Denmark A/S - Tværmosevej 10 - 7830 - Vinderup - Danmark - +45 9995 9595 - info@rosepoultry.dk - www.rosepoultry.dk/opskrifter