Majspaneret kylling
Opskrift til 4 personer

Ingredienser:
8-12 stk. kyllingeunderlår
1 stk. æg, piskes sammen
1 dl groft majsmel
1/2 dl rasp
2 spsk. finthakket kruspersille
2 tsk. finthakket rød chili
1 tsk. karry
1 ark noritang, kan udelades
4-8 stk. majskolber, afskalles
12-16 stk. blommer, udstenes og skæres i både
100 g friskrevet parmesanost
1/2 dl fjerkræbouillon
10-12 stilke frisk timian, hakkes groft
1 fed hvidløg, rives fint el. knuses
1 spsk. vegetabilsk olie
Salt og peber, frisk fra kværn

Tilberedning:
Majsmel, rasp, kruspersille, chili og karry røres sammen med knust noritang, salt og peber.
Kyllingelårene vendes med det sammenpiskede æg og dernæst i paneringen.
Steges i en forvarmet ovn til gennemstegt ca. 20 min. ved 195° C.
For en flot gylden farve, pensles lårene med olie efter 10 min. i ovnen.
Majskolberne koges i saltet vand 15 min. og afkøles. Majsene skæres af kolben og sauteres med blommerne
i olie ca. 2 min. ved middel varme.
Bouillon, parmesan, timian og hvidløg tilsættes og varmes kort igennem.
Smag til med salt og peber og server straks med de varme kyllingelår.

 

 

 

HKScan Denmark A/S - Tværmosevej 10 - 7830 - Vinderup - Danmark - +45 9995 9595 - info@rosepoultry.dk - www.rosepoultry.dk/opskrifter