Pesto-pasta kylling
Opskrift til 4 personer

300 g kyllingerester
400 g små kartofler eller brug rester fra dagen i forvejen
200 g grønne bønner
400 g parpadelle-pasta
4 spsk. god pesto
2 spsk. ristede pinjekerner
1/2 bdt. basilikum
50 g friskhøvlet parmesan
salt
sort peber frisk fra kværn

Tilberedning
Vask og skrub kartoflerne, kog dem møre og køl dem lidt ned og halver dem.
Nip bønnerne og kog dem i ca. 4-5 minutter, indtil de er møre. Hold dem varme. Skær kyllingen i mindre stykker.
Kog pastaen efter pakkens anvisning.
Vend den varme pasta med kylling, pesto, kartofler og bønner. Smag til med salt og peber.
Server retten i varme, dybe tallerkener med ristede pinjekerner, basilikum og groft revet parmesan.

Tip: Pesto-pasta kylling kan spises både kold og varm

HKScan Denmark A/S - Tværmosevej 10 - 7830 - Vinderup - Danmark - +45 9995 9595 - info@rosepoultry.dk - www.rosepoultry.dk/opskrifter