Kyllingebryst med fennikel og lakrids
Opskrift til 4 personer

2 kyllingebrystfileter
1 stor fennikel
salt, rosa peber
2 spsk olivenolie
ca. 2 tsk lakridspulver

Salat
bladene fra 2 babysalater
8 store cocktailtomater i kvarte
1 dl små sorte græske oliven
saft fra ½ citron
2 spsk olivenolie
salt, peber

Tilberedning:
Snit fennikel i tynde skiver på langs. Krydr kyllingefileter med salt og peber. Varm olivenolie i en sauterepande
og brun og steg fileterne ca. 4 minutter på hver side, til de er gennemstegte.Fjern dem fra panden.
Kom fennikel på panden og sauter et par minutter. Krydr med salt og rosa peber. Bland alle ingredienser til tilbehør.
Anret fennikel og brystfileter på hver sin tallerken og drys med lakrids.

Tip!
Giv grovbrød til retten.
I stedet for salat kan retten anrettes på kogt pasta, som er vendt med lidt creme fraiche og masser af kryddergrønt.

HKScan Denmark A/S - Tværmosevej 10 - 7830 - Vinderup - Danmark - +45 9995 9595 - info@rosepoultry.dk - www.rosepoultry.dk/opskrifter