Pulled Chicken enchiladas
Opskrift til 4 personer

1 pakke pulled chicken kyllingefileter af overlår
Bløde majspandekager (tortillas)
1 dåse kidneybønner
1 spsk. chilisauce
1 fed hvidløg
2 avocadoer
1 peberfrugt
4 spsk. cremefraiche
100 g revet cheddarost
100 g baby leaves salat
friske krydderurter fx basilikum og purløg

Tilberedning:
Vend kyllingelårfileterne med krydderiblandingen og læg det i en lille bradepande. Dæk med stanniol og sæt det i ovnen ved 125°C i 2 timer.
Tag det ud og riv kødet til strimler med to gafler.

Blend bønnerne med en stavblender eller i en foodprocessor og smag til med chilisauce og hvidløg. Smør bønnemos på majspandekagerne og fordel pulled chicken herpå. Kom avocado, peberfrugt og lidt cremefraiche på og fold dem samme. Læg dem tæt sammen i et ildfast fad og fordel osten over.
Gratiner i en 220°C varm ovn i 5-8 minutter og server med cremefraiche salat og krydderurter på toppen.

HKScan Denmark A/S - Tværmosevej 10 - 7830 - Vinderup - Danmark - +45 9995 9595 - info@rosepoultry.dk - www.rosepoultry.dk/opskrifter