Hvidløgsmarineret brystfilet med grillsalat
Opskrift til 4 personer

Ingredienser:
500-600 g Kyllingebrystfilet med hvidløg  

Grill salat    
1 stk. squash  (250-300 g)   
250 g asparges    
200 g tomater    
2 spsk. persille    
1 tsk. citronsaft    
½ spsk. mandelolie    
Salt og peber
250 g brød, gerne surdejsbrød skåret i tynde skiver
Hvidløg
Evt lidt god olie til pensling

Tilberedning:
Grill-salat: Skyl grøntsagerne, snit asparges i mundrette stykker og skær squash i grove skiver.

Vend asparges og squash med mandelolie og grill dem hurtigt af på grillen. Vend med de øvrige ingredienser.

Gnid brødet med lidt hvidløg og grill brødet ca 2 min på hver side.

Grill kyllingebrysterne på middelvarme 5-6 min på hver side, og lad dem hvile lidt. Skær en lomme i kyllingebrysterne og fyld den lune grillsalat i.

Server med tynde grillede brødskiver

Tip! Brug gerne daggammelt brød. Læg evt. brødet i fryseren 1-2 timer inden du skærer skiverne. Dette gør brødet fast, og dermed er det lettere at skære en tynd skive.

 

HKScan Denmark A/S - Tværmosevej 10 - 7830 - Vinderup - Danmark - +45 9995 9595 - info@rosepoultry.dk - www.rosepoultry.dk/opskrifter