Danske gårde
Bag ROSE Kylling står 65 danske kyllingeproducenter, som vi nøje har udvalgt.
Vores kyllingeproducenter modtager kyllingerne direkte fra rugeriet, når de er én dag gamle. De modtager kyllingerne i en rengjort stald, hvor der er en konstant temperatur på 32-34 grader. Her passer de kyllingerne frem til slagtning.
Vores kyllingeproducenter lever ikke blot lever op til de formelle krav. De har stor fokus på dyrevelfærd og trivsel, så vi altid kan give vores kunder det, vi lover – kylling med omtanke.
Kontrol, kontrol og atter kontrol
Kyllingeproducenterne tilser deres kyllinger minimum to gange dagligt, for at tjekke, at alt er som det skal være og at kyllingerne trives.
Vi er i konstant dialog med vores producenter gennem vores animal sourcing-team. Vores dyrlæge er løbende ude på gårdene for at tilse kyllingerne, ligesom producenterne kan spørge os til råds, hvis de står med en konkret udfordring. I fællesskab sigter vi efter at optimere på alt fra dyrevelfærd til CO2-udledning.
Vi måler også på en række parametre. Hvis vi ser afvigelser, er vi hurtige til at kontakte landmændene og spørge indtil, hvordan vi i fællesskab kan optimere på tingene. Det er summen af de små ting, der gør hele forskellen for det gode og tætte samarbejde. Vi er naturligt nysgerrige og higer hele tiden efter at gøre tingene en lille smule bedre og mere effektivt – til gavn for både vores producenter og for vores kyllinger.